Klitmøllers første tøjmærke er fra 1989. Grundlagt af Christian Taasti

Klitmøller Rig Wear er det første tøjmærke der udsprang af surfermiljøet i Klitmøller. Efter at være ankommet til området i midten af 80erne som en af de første danske surfere stiftede Christian Taasti "Klitmøller Rig Wear" i 1989. Der var på det tidspunk stort behov for reparation af windsurfing udstyr og for at kunne købe reservedele blandt surferne. En del af det udstyr surferne kom med på det tidspunkt var ikke umiddelbart bygget til de ofte barske forhold som bølgerne og vinden skaber og var man uprøvet i store bølger som mange var dengang gik udstyret ofte i stykker efter en tur i gennem brændingen. Masterne knækkede som tændstikker og sejlene blev flået i stykker. Surfboards knækkede og finne og maste befæstninger blev slået løs. Surferne blev bedre og bedre og satte derfor stadig højere krav til udstyrets styrke og holdbarhed.

dsc_09864jpg
I starten var det derfor meningen at firmaet skulle reparere surf udstyr og udvikle på de vitale dele og forstærke dem. Der var et stort behov i starten og det var også reparationerne og salg af reservedele som drev værket for den unge ingeniør, som måtte ansatte flere medhjælpere for at nå de mange reparationer af boards og for at få tid til at udvikle nye ideer.
Efter et par år kom der også en sejlmager til byen som kunne klare sejlene og snart begyndte der at flytte flere surfere til og grundstenene til udviklingen var lagt.
Da Klitmøller Rig Wear lancerede de første t-shirts og sweatshirts med det legendariske logo viste det sig hurtigt at være en overraskende stor succes at lave tøj og det blev starten på et eventyr op i gennem 90erne hvor tøjet blev solgt i mange danske surf-butikker og i Tyskland, Sverige, Norge og Holland.
Salget af tøj startede lokalt gennem det første surf-center "Windsurfing Klitmøller" som blev etableret af Christian Taasti i samarbejde med daværende Hanstholm Kommune og 2 af Danmarks store Surf grossister Surfline og Nautic.

16684179_1745322272160730_4446178373971253377_n_1jpg

Efter en sæson blev Christian dog enig med de 2 surf grossister om at blive en selvstændig enhed
og han lavede i stedet en aftale med den på det tidspunkt store butikskæde Surf & Ski og blev en selvstændig del af de 23 specialbutikker som samtidig banede muligheden for at komme ud i hele landet med Klitmøller Rig Wear.


I 2001 blev surf-centeret dog solgt fra og Christian ville koncentrere sig om andre design, produktion og IT -opgaver. Det førte ham rundt i verden i en lang årrække hvor han kombinerede sin passion for surf sporten med forskellige opgaver indenfor sit felt. I 2012 kom Christian permanent hjem til Danmark sammen med sin familie og efter et par år var der kommet så mange opfordringer fra surf miljøet at han besluttede sig for at genoptage arbejdet med Klitmøller Rig Wear.

"Vi er nu i gang med at rebrande Klitmøller Rig Wear og det er jo en helt anden virkelighed end da vi blev etableret i sin tid. Internettet spiller i dag en vigtig rolle og distribution og markedsføring er derfor blevet den store udfordring og har fået en større vægt end tidligere hvor vi mest fokuserede på udviklingen af produkterne. Vi har dog valgt at holde fast i nogle af vores gamle værdier og strategier hvor vi f.eks. kun ordre producere og derfor kun laver mindre serier af hver style. Det havde vi også succes med i halvfemserne hvor vi allerede dengang købte overskuds stof fra de store danske tøjfabrikker i Herning området. På den måde arbejdede vi dog uden at bruge det i bevidst markedsføring med nedbringelse af spild og recycling. Dengang fik vi syet over 50% af vores tøj i Danmark. Det kan vi ikke i dag. I stedet har vi valgt bevidst at arbejde med et af tøjbranchens store dilemmaer at man i dag er en af de brancher der producere mest affald. Det er en sort plet på modebranchen og som surfere kan vi ikke andet end at forsøge at gøre vores til at nedbringe dette overforbrug som forårsager store miljø problemer i de lande hvor tøjet produceres.

Vi  laver nu nogle samarbejder med leverandører om at gå efter et "0% Waste" koncept hvor vi forsøger at minimere spild fra tøjproduktionen og genbruger så meget som muligt. Det er virkelig en udfordring og vi er der ikke endnu men vi arbejder på nogle nye ideer om hvordan vi også kan distribuere vores produkter mere hensigtsmæssigt så vi kan nedbringe miljøbelastningerne yderligere. Måske vil vi en dag gøre det her på en hel anden måde end vi ser i dag.